Autoriseret psykolog | Lyngby

Krisehjælp


Jeg har mere end 25 års erfaring med krisehjælp, krisehåndtering og kriseintervention.

Krisehjælp er almindeligvis en kortvarig, fokuseret terapiform, der har til formål at hjælpe dig med at håndtere en akut psykologisk belastning med henblik på at opnå stabilitet i en forandret mental tilstand efter en følelsesmæssig overvældende, ofte uventet livsforandring, chok eller traumatisk begivenhed.

Som erfaren krisepsykolog hjælper jeg dig med at forstå de psykologiske, følelsesmæssige og kropslige reaktioner på traumet. Jeg hjælper dig med at regulere de stærke følelser og håndtere de mange tanker, der knytter sig til den traumatiske begivenhed. Endelig hjælper jeg dig med at genopbygge din iboende evne til på ny at håndtere hverdagen.

I starten af kriseterapien vil det primære mål være at hjælpe dig med at genvinde kontrol og mindske den følelsesmæssige overbelastning, som man kan opleve efter en pludselig livsforandring eller chok. Jeg vil i denne fase hjælpe dig imod en stabilisering og følelsesmæssig regulering af det overbelastede nervesystem ved at skabe ro og tryghed i en ellers følelsesmæssigt kaotisk situation, hvor du befinder dig i en tilstand af alarmberedskab. Du vil midt i den følelsesmæssige storm finde ud af, at din krop reagerer helt som den skal, da krisereaktioner på traumatiske begivenheder er såvel naturlige som midlertidige.

Når du har opnået en større følelsesmæssig stabilitet, kan vi begynde at arbejde med tanker og følelser, der er opstået i forbindelse med og i kølvandet på den traumatiske begivenhed. Afhængigt af situationen og traumets beskaffenhed kan dette indebære italesættelse af svære følelser (sorg, vrede, skyld, ambivalent eller frygt). Ofte kan du have brug for at tale om, hvordan den traumatiske begivenhed har påvirket din tillid til omverdenen, dit selvbillede, dine værdier eller livsopfattelse.

Undervejs i kriseterapien vil du få hjælp til at identificere, styrke og udvikle dine mestringsstrategier. Du vil blive hjulpet igennem en nyorientering med fokus på resiliens/robusthed.

Da mange kriser kan skabe en øget isolationstrang, vil vi også arbejde med at genopbygge og styrke dine relationer og fremtidige prioriteringer i livet, så krisen kan blive integreret som en del af dine livserfaringer.

Kriseterapi er ofte kortvarig og målrettet, men kan skabe langvarige forandringer, der kan give dig indsigt i dine reaktionsmønstre, dine værdier og hjælpe dig med at udvikle nye handlestrategier, robusthed og fodfæste.


“Jeg kan på det varmeste anbefale Sanja Bang, som er en uhyre kompetent og erfaren psykolog.

Sanja Bang formår altid at skabe en tryg og tillidsfuld atmosfære, hvor hun med sin professionalisme og empati i uvurderlig grad har hjulpet mig både karrieremæssigt og under en svær krise.”
– Frederik, 45 år
Sanja Bang Cand.psych.aut. Specialist i Klinisk Psykologi

Psykologisk Praksis v/Sanja Bang
Lyngby Hovedgade 17, 1. th. | 2800 Kongens Lyngby |
Tlf.: 2016 1210 | CVR.: 30305736

Copyright © 2025 – alle rettigheder reserveret